Forventningsfuld FCK-stopper: De vigtigste kampe i karrieren
FCK-lejesvenden Pantelis Chatzidiakos ser FC Københavnernes næste to kampe mod FC Nordsjælland og Silkeborg IF i pokalfinalen som karrieredefinerende.

Træd til side, to semifinaler i Conference League mod West ham.
Og lad søndagens guldgyser mod FC Nordsjælland og pokalfinalen mod Silkeborg IF komme til.
Ja, for ifølge FCK's græske lejesvend, Pantelis Chatzidiakos, så er københavnernes to kommende kampe, der skal slutte den indeværende FCK sæson af, de to vigtigste i grækerens hidtige klubkarriere.
- På klubniveau, ja, var Pantelis hurtig til at svare på spørgsmålet.
- Jeg har spillet i semifinalen i Conference League, og det var også nogle virkelig vigtige kampe, hvor vi ville opnå noget særligt.
- Men når det gælder karrieren på klubniveau, har det altid været en drøm for mig som fodboldspiller at vinde noget.

Græske Pantelis, eller 'Panti' som han bliver kaldt i FCK-lejren, nåede helt frem til Conference League-semifinalerne i foråret 2023, da han var i hollandske AZ Alkmaar. Her blev de senere engelske vindere af titlen, West ham, hollændernes overmand.
Og derfor ser Pantelis større på de to kommende kampe, som kan sikre ham både et ligamesterskab og en pokaltitel for første gang i seniorkarrieren
- Det er noget, man gerne vil kunne se tilbage på, når man afslutter sin karriere – at man i det mindste har vundet nogle trofæer og været det bedste hold i ligaen, fortæller Pantelis Chadziakos til Campo og resten af de fremmødte medier.
- Jeg synes, det kunne være virkelig smukt at kunne se tilbage på billederne, fejringerne og den følelse, man havde.
- Og jeg tror også, at den største bedrift for os er, at vi næste år skal spille Champions League. Det bringer os et skridt tættere på den store præstation – nemlig at spille Champions League.
Det kræver selvfølgelig dobbelt maksimalt udbytte for FC Københaverne, såfremt Pantelis' ønske skal gå i opfyldelse.
Men de har selv serveretten til titlen hjemme mod FC Nordsjælland, mens pokalfinalen mod Silkeborg IF for en gangs skyld skal spilles på neutral grund i MCH Arena i Herning i stedet for Parken, der har for vane at lægge græstæppe til den danske pokalfinale.
F.C. København













