Brøndby-indkøb jubler: Det er en kæmpe klub
Den tyske forsvarsspiller kan ikke vente på at skulle trække den gule Brøndby-trøje over hovedet.

Mats Köhlert er ny mand i Brøndby IF.
Den tyske forsvarsspiller har siden vinterens transfervindue været rygtet til at skifte til vestegnsklubben, og nu er det altså en realitet.
Et skifte, som den 27-årige Köhlert glæder sig over.
- Når man hører navnet Brøndby IF ude omkring i Europa, så ved man, hvad klubben står for. Det er en kæmpe klub i Skandinavien med helt fantastiske fans, som støtter holdet uge efter uge - og det glæder jeg mig meget til at opleve.
Mats Köhlert lægger ikke skjul på, at han har store ambitioner med sin tid i Brøndby-trøjen.
- Jeg er en meget ambitiøs spiller, som gerne vil kæmpe med om pokaler og spille europæiske kampe, og det ser jeg som en reel mulighed her i Brøndby IF. Det er jo også derfor, man begynder at spille fodbold - det er for at kæmpe om noget. Det er dét, man drømmer om som barn, og her passer Brøndby IF's ambitioner med mine, siger den nyindkøbte tysker.
- På banen er jeg en meget energisk spiller og huserer i venstresiden. Tidligere i min karriere var jeg faktisk offensivspiller, men med tiden har jeg fundet min plads som venstre back eller wingback. Man kan derfor forvente en offensiv back med fart og arbejdsradius i begge ender af banen, siger Mats Köhlert til klubbens hjemmeside.

Mats Köhlert har i denne sæson spillet 29 kampe for hollandske SC Heerenveen i Æresdivisionen
En tidligere Brøndby-profil er lige nu jagtet af en ny klub i Bundesligaen.
Læs mere om det her:

Mats Köhlert
Brøndby IF












