Tidligere Barca-spiller: Rakitic sagde, at jeg valgte den forkerte klub
Hans tidligere holdkammerat var ikke tilfreds med valget.

De tidligere holdkammerater var ikke helt enige om, hvem byens hold var.
Spanske Marc Bartra og kroatiske Ivan Rakitić var i en årrække holdkammerater i den catalanske storklub FC Barcelona.
De to forhenværende Barca-spillere har dog ikke altid været enige om deres respektive karrierevalg efter tiden hos FC Barcelona.
Bartra har tog vejen op på Barcas førstehold gennem La Masia, hvor Rakitic tilbage i 2014 kom til Catalonien fra Sevilla FC.
Rakitić' fortid i den andalusiske hovedstad har senere hen fået den tidligere kroatiske landsholdspiller til at stille spørgsmålstegn ved Bartras karriereforløb.

Da Bartra ikke formåede at blive en fast bestanddel af førsteholdet i Barcelona kiggede han efter alternativer, hvor valget i første omgang landede på tyske Borussia Dortmund.
Efter to år i den tyske storklub vendte den tidligere Barca-spiller hjem til Spanien, nærmere betegnet Real Betis.
Netop valget af Real Betis var ikke noget der imponerede spanierens tidligere holdkammerat Rakitić.

- Da jeg kom til Betis, havde jeg et rigtigt godt forhold til kroaten [Rakitić, red]. Han sagde, at jeg havde valgt det forkerte hold i Sevilla, udtaler Marc Bartra ifølge Mundo Deportivo.
Det er nemlig ingen hemmelighed, at rivaliseringen mellem de to Sevilla-klubber er enorm, hvor klubbernes årlige to møder er altafgørende for begge klubber.
Igennem en lang årrække dominerede Sevilla FC i Andalusien. Stor succes på nationalt plan blev overgået af endnu bedre europæiske kampagner, og klubben har siden 2006 vundet Europa League hele syv gange.
Real Betis har dog formået at vende overhånden i de senere år efter, at 'Los Verdiblancos' vandt Copa del Rey tilbage i 2022, samt står overfor en europæisk finale i Conference League næste onsdag.
Derfor er Bartra også yderst tilfreds med hans klubvalg.
- Tiden må vise, hvorfor jeg havde ret i, at det var et godt valg. Jeg er stolt af at være her og føler på intet tidspunkt, at jeg tog fejl. Betis er, hvor de fortjener at være, når man kigger på klubbens fans og medlemmer, slår spanieren fast.
Marc Bartra kom til Real Betis tilbage i 2018, og har sidenhen haft et lejeophold i tyrkiske Trabzonspor.
Onsdag den 28. maj venter en af klubbens allerstørste kampe nogensinde - nemlig Confrence League-finalen mod engelske Chelsea.
Real Betis












