Ruben Amorim åbner for at forlade Manchester United Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ruben Amorim åbner for at forlade Manchester United

En elendig sæson for Manchester United kulminerede torsdag aften. Nu er cheftræneren klar til at tage konsekvensen.

Ruben Amorim stirrer ud i luften
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United havde torsdag aften en allersidste mulighed for at redde en forfærdelig sæson, da Tottenham ventede i finalen i Europa League.

Der var både et europæisk trofæ og en adgangsbillet til næste sæsons Champions League, men som så mange gange før i denne sæson, fejlede den Manchester United med Patrick Dorgu og Rasmus Højlund i startopstillingen.

United tabte 1-0 i Bilbao, og efter opgøret fortalte Uniteds manager, Ruben Amorim, at han er klar til at tage konsekvensen og forlade klubben.

Det fortalte han på pressemødet efter kampen.

- Hvis bestyrelsen og fansene synes, at jeg ikke er den rigtige mand, så vil jeg smutte i morgen, lyder den klare melding fra Amorim.

- Men jeg giver ikke op igen. Jeg er tryg i mit job. Som du kan se, vil jeg ikke ændre noget i den måde, jeg gør tingene på, udtaler Amorim ifølge Sky Sports.

Ruben Amorim stirrer ud i luften
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Amorim overtog styringen i United i efteråret, da klubben lå på en 13. plads. Siden er storklubben dumpet ned på 16. pladsen og ligger altså kun to pladser over nedrykningsstregen.

Men Amorim vil ikke stå og forsvare sig selv.

- Det er ikke min stil. Jeg har ikke noget jeg skal bevise over for fansene. Lige nu har jeg bare brug for en smule tro.

Ruben Amorim har tabt 17 kampe og vundet 16 i sine 41 kampe i spidsen for Manchester United, siden ankomsten i november.

Manchester United slutter Premier League på søndag, hvor Aston Villa venter på Old Trafford.

Stolt målscorer er ligeglad: Målet betyder ingenting

Mest læste

Notifications

Notifikationer