Jesper Juelsgård indstiller karrieren Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jesper Juelsgård indstiller karrieren

Den tidligere AGF- og FC Midtjylland-profil Jesper Juelsgård indstiller karrieren.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En stor skikkelse i dansk fodbold lægger nu støvlerne på hylden.

I en alder af 36 år har Jesper Juelsgård nemlig offentliggjort, at han indstiller karrieren som professionel fodboldspiller.

Det gør han i et opslag på sine sociale medier.

- Et stort punktum bliver sat med en oprykning til Superligaen for FC Fredericia, som jeg ser som den perfekte afslutning på min karriere. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen med igennem min tid som fodboldspiller, lyder det blandt andet fra Jesper Juelsgård.

Således skal Juelsgård ikke spille Superliga sammen med FC Fredericia, når næste sæson løber af stablen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jesper Juelsgård startede karrieren i FC Midtjylland, før han blev solgt til franske Evian i 2014.

Her blev det blot til én enkelt sæson, før Brøndby IF købte ham fri af franskmændene, for efterfølgende at shippe ham videre til AGF bare et år senere igen.

I Aarhus blev det til seks år, før Juelsgård drog til islandske Valur og sidenhen FC Fredericia, hvor fodboldkarrieren nu slutter.

Jesper Juelsgård nåede at spille 280 Superliga-kampe.

Derudover nåede han også at optræde to gange for det danske A-landshold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer