Boilesen begræder stop: Gør ondt at sige farvel Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Boilesen begræder stop: Gør ondt at sige farvel

Nicolai Boilesen sætter ord på sin beslutning om at stoppe karrieren.

Boilesen tager sig til hoften
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nicolai Boilesen har indstillet sin aktive karriere.

Den nu 33-årige forsvarsspiller har døjet med skader gennem det meste af karrieren, og særligt de seneste år i F.C. København har været brugt på skadeslazarettet.

Boilesen nåede ni år i FCK, og han fortæller i forbindelse med annonceringen af karrierestoppet, at skiftet til Peter Bangs Vej har været den bedste beslutning han har truffet.

Men nu er den sidste beslutning som aktiv fodboldspiller truffet.

- Det er meget specielt, at jeg nu har sagt det højt, at jeg stopper min karriere. Der er utrolig mange ting, jeg er stolt over at have opnået via fodbolden. Men jeg må også indrømme, at jeg nok havde troet, det kunne være blevet til endnu flere kampe, hvis ikke det havde været for skaderne, som også er grunden til, at jeg nu siger stop, udtaler Boilesen til FCK's hjemmeside.

Nicolai Boilesen startede karrieren i Brøndbys talentafdeling, men skiftede til Ajax herostratisk berømte akademi tilbage i 2010. Siden fulgte debuten for det hollandske storhold, men i 2016 skiftede han til FCK.

Nu er karrieren slut efter 260 seniorkampe i Ajax og FCK og 22 optrædener for det danske landshold.

- Det gør ondt at sige farvel til det, jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg føler mig heldig over at have fået denne unikke mulighed, lyder det fra Boilesen. 

Han nåede at vinde fire mesterskaber med Ajax og fire mesterskaber med FCK i sine 187 kampe for den danske klub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer