Tysk medie: Dansk Bayern-juvel skal lejes ud Foto: Bayern München

Tysk medie: Dansk Bayern-juvel skal lejes ud

Det danske stortalent har ikke udsigt til spilletid i Bayern München, så nu skal han ud på græs et andet sted.

Jonathan Asp Jensen peger på Bayern Münchens logo
Foto: Bayern München

Han blev allerede købt af Bayern München som 16-årig, og i en alder af 19 år har han fået én kamp for førsteholdet i den tyske storklub.

Men nu skal Jonathan Asp Jensen, der kom til de tyske giganter fra FC Midtjylland, ud og have mere førsteholdserfaring.

Det skriver tyske Bild.

Danskeren har i en længere periode gjort det godt på Bayern Münchens ungdomshold, men ifølge det tyske medie vil klubben gerne sende det danske toptalent afsted på andet græs.

Mediet melder ikke, hvorvidt et lejeophold i Danmark vil være aktuelt, men derimod er Schweiz nævnt som en mulig destination.

Angiveligt skulle schweiziske Grasshoppers være en mulighed, hvis de formår at holde sig oppe i den bedste schweiziske fodboldrække.

Her er holder inden sidste spillerude næstsidst i ligaen, hvilket vil sende dem ud i en playoff-kamp.

Jonathan Asp skifter FC Midtjylland ud med FC Bayern München til sommer.
Foto: FC Bayern München.

Jonathan Asp Jensen har repræsenteret Danmarks U18-hold, hvor han har spillet tre kampe.

Medie: Brøndby bejler til AaB-anfører

Mest læste

Notifications

Notifikationer