Ny rekord i Brøndby: Se klubbens 20 største salg nogensinde
Brøndby IF har med salget af Yuito Suzuki sat ny transferrekord. Få et overblik over klubbens øvrige største salg.

Nej, Brøndby IF har ikke været på niveau med hverken F.C. København, FC Nordsjælland eller FC Midtjylland, hvad angår spillersalg.
Tirsdag tog man dog et stort skridt i den rigtige retning, da Yuito Suzuki blev meldt klar som kommende Freiburg-spiller.
Ifølge Tipsbladet er det et salg, der kaster omkring 10 millioner euro af sig på Vestegnen - svarende til godt og vel 75 millioner kroner.
Passer pengene, så er det Brøndbys største spillersalg nogensinde.
Faktisk er det en 19 år gammel rekord, der er blevet slået. Klubbens nu næststørste salg er nemlig Daniel Agger, dengang han i 2006 blev købt af Liverpool.
Nedenfor får du overblikket over Brøndby IF's 20 største salg (foruden Suzuki)
Brøndby IF's største spillersalg nogensinde
(Tal i millioner euro)
- Daniel Agger – Liverpool – 8,76
- Mads Hermansen – Leicester – 7,7
- Jesper Lindstrøm – Frankfurt – 7,0
- Ebbe Sand – Schalke 04 – 5,15
- Johan Elmander – Toulouse – 5,0
- Thomas Kahlenberg – Auxerre – 5,0
- Morten Frendrup – Genoa – 3,9
- Christian Nørgaard – Fiorentina – 3,5
- Frederik Rønnow – Frankfurt – 2,8
- Hany Mukhtar – Nashville – 2,7
- Anis Slimane – Sheffield U. – 2,7
- Mikael Uhre – Philadelphia – 2,55
- Håkon Evjen – Bodø/Glimt – 2,5
- Lukas Hradecky – Frankfurt – 2,5
- Morten Skoubo – Sociedad – 2,5
- Oscar Schwartau – Norwich – 2,5
- Bent Christensen – Schalke 04 – 2,5
- Simon Makienok – Palermo – 2,3
- Riza Durmisi – Real Betid – 2,0
- Christopher Katongo – Bielefeld – 2,0
Kilde: Transfermarkt
Brøndby IF
Yuito Suzuki













