Klar til Superligaen: Fredericia forlænger med angriber Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klar til Superligaen: Fredericia forlænger med angriber

FC Fredericia har forlænget med en af holdets profiler.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han har været med til at spille FC Fredericia op i Superligaen, og nu skal han også være med til at spille i den bedste danske fodboldrække.

24-årige Egelund havde ellers kontraktudløb til sommer, men nu skal han altså være med til at spille i Superligaen for den jyske klub.

Midtbanemanden har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig over de næste to år.

Det bekræfter oprykkerne på klubbens hjemmeside.

Og det er til stor glæde for klubbens direktør, Stig Pedersen.

- Vi er superglade for, at Patrick [Egelund] har skrevet under på en ny to-årig aftale med os. Patrick har været igennem et ret stort skadesforløb i de forgangne to år, men her i foråret 2025 har vi virkelig set den gamle Patrick igen.

– Derudover har han også spillet Superliga før, og vi får brug for ham og hans kvaliteter, så vi glæder os til at have ham med i landets bedste række. Han er jo stadigvæk ung, og han passer rigtig godt ind. Han har noget at byde ind med, som de andre offensive folk ikke nødvendigvis har, og på den måde supplerer de hinanden enormt godt, siger Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Offensivspilleren har allerede prøvet at spille Superliga-fodbold med Esbjerg, hvor han spillede frem til 2021.

Mens både oprykkere og nedrykkere er fundet i NordicBet Ligaen, skal vi fortsat have fundet vinderen af Superligaen søndag eftermiddag.

Varm op til den vilde Superliga-søndag med et tilbageblik på de vildeste sæsonafslutninger i ligaens historie:

Snart afgøres det: Her er de vildeste sæsonfinaler i Superligaens historie

Mest læste

Notifications

Notifikationer