Atlético-præsident om køb af Barca-spiller: Jeg tror, at det sker Foto: Juan Medina / Reuters / Ritzau Scanpix

Atlético-præsident om køb af Barca-spiller: Jeg tror, at det sker

Klubben forventer, at han bliver i hovedstaden.

Foto: Juan Medina / Reuters / Ritzau Scanpix

Atlético Madrids præsident Enrique Cerezo er optimistisk.

Sidste sommer indgik Atlético Madrid og FC Barcelona en lejeaftalte, der omhandlede den franske midterforsvar Clement Lenglet.

Franskmanden havde ikke imponeret catalanerne, hvorfor klubben vil skille sig af med hans høje løn.

Atlético trådte til og hentede den 29-årige forsvarsspiller på lån, hvilket har udviklet sig yderst positivt for begge parter.

Klubben fra den spanske hovedstad er efter sigende ellevilde med Lenglet og ønsker derfor at gøre lejeaftalen til en permanent tranfer.

Clement Lenglet i duel mod sin tidligere holdkammerat Lewandowski. Foto: Juan Medina / Reuters / Ritzau Scanpix

Atléticos præsident har endda udtalt offentligt, at han håber, at de når til enighed med Barca.

- Lenglet er en spiller, der ejes af Barca, men vi taler sammen. Jeg tror, at der vil blive lavet en aftale om, at han skal blive her hos os, udtaler Enrique Cerezo ifølge Mundo Deportivo.

Clement Lenglet er angiveligt klar til at gå ned i løn, for at Estadio Metropolitano forbliver hans hjemmebane.

Den tidligere franske landsholdsspiller har kontrakt med storklubben fra Catalonien frem til sommeren 2027. Kontrakten blev forlænget forud for lejeopholdet i Madrid.

Forlængelsen skete efter sigende for at fordele franskmandens lønkroner ud på flere år, hvilket gav Barca mere rum i deres FairPlay-budget.

Lenglet har i indeværende sæson fået 33 optrædener for 'Los Rojiblancos'.

Mest læste

Notifications

Notifikationer