Arsenal-profiler misser sæsonens sidste kamp Foto: Matthew Childs/REUTERS

Arsenal-profiler misser sæsonens sidste kamp

Jurrien Timber og William Saliba kommer ikke i aktion mere på denne side af sommerferien.

Arsenal til en træning.
Foto: Matthew Childs/REUTERS

Arsenal må færdiggøre sæsonen uden to af sine profiler.

Klubben fra det nordlige London oplyser således på sin hjemmeside, at både Jurrien Timber og William Saliba ikke bliver deres skader kvit.

Timber var heller ikke med senest mod Newcastle. Arsenal-manager Mikel Arteta har bekræftet, at backen er blevet opereret for en ankelskade.

William Saliba måtte i den kamp lade sig udskifte med en skade ved pausen.

Den franske midtstopper døjer fortsat med sit baglår og er derfor også klar til tidlig sommerferie.

- William kommer til at være ude i nogle uger. Han fik en forstrækning i baglåret mod Newcastle, siger Arteta til Premier League World TV onsdag.

Arsenal møder søndag Southampton på udebane i den sidste runde af Premier League.

Ingen af de to har noget på spil i kampen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer