Risikerer pointstraf: Danskerklub anklaget for tre regelbrud Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Risikerer pointstraf: Danskerklub anklaget for tre regelbrud

Leicester er anklaget for brud på tre regler begået for flere år siden, og det kan betyde pointstraf i den kommende sæson.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Leicester City kan muligvis se ind i en svær start i Championship i næste sæson.

Mads Hermansen, Victor Kristiansen, Jannik Vestergaard og holdkammeraterne kan nemlig risikere at blive straffet på baggrund af tre anklager fra Premier League, der kan koste dem en pointreduktion i den kommende sæson.

Klubben er netop rykket ned i Championship fra Premier League i denne sæson.

Anklagerne handler om mulige brud på økonomiske regler i EFL (English Football League, det engelske fodboldforbund), som angiveligt skete, da Leicester senest spillede i den næstbedste engelske fodboldrække i sæsonen 2023/2024.

Det er som følge af brud på de regler, der gælder for Premier League, at Leicester er blevet anklaget.

Mere konkret omhandler det brud på retmæssig indlevering af årsregnskab og andre efterspurgte økonomiske oplysninger til Premier League.

Selvom klubben ikke spillede i Premier League på det givende tidspunkt, så kan den bedste engelske fodboldrække godt anklage klubben.

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Det sker som følge af en stramning af reglerne mellem det engelske fodboldforbund og Premier League, skriver Sky Sports.

Der er tale om nye anklager fra Premier League. Leicester var allerede anklaget for brud i den foregående sæson, 2022/2023-sæsonen, men her blev klubben ikke dømt.

Den sag har Leicester selv kommenteret på sin hjemmeside.

Mads Hermansen har spillet 27 kampe i denne sæson af Premier League for Leicester.

Everton-troldmand skaber magisk farvel til Goodison Park

Mest læste

Notifications

Notifikationer