Medie: Barca-præsident afslår at hente transferemne fra sidste sommer
Præsidenten ser ham ikke som en mulighed mere.

FC Barcelona vil kigge andetsteds hen.
Storklubben fra Catalonien havde i sidste sæson store drømme om at styrke offensiven, hvor en af Spaniens lynhurtige kanter var navnet, som Blaugrana satsede stort på.
Men som sommeren skred frem og rygterne tog til, endte det hele alligevel med, at den unge spanier valgte at blive i sin barndomsklub - Barca kunne ikke lokke ham væk.
Her er der selvfølglig tale om Nico Williams, der gennem hele sin karriere har tørnet ud for baskerklubben Athletic Club fra Bilbao.
Transfervinduet nærmer sig, hvorfor rygterne igen florerer i diverse spanske medier, men catalanernes præsident Joan Laporta afslår alligevel muligheden for at hente Bilbao-profilen.
- Nico var en af kandidaterne sidste sommer, men vi valgte Olmo. I øjeblikket er det andre spillere vi kigger efter, udtaler Laporta i et interview til TV3 ifølge Sport.

Barca-præsidenten konstaterer ligeledes, at han forventer, at klubben vender tilbage til 1:1-reglen i LaLigas FairPlay system, hvilket ville give de spanske mestre mulighed for at hente spillere for samme sum, som der sælges spillere for.
Derfor antager de spanske medier, at den catalanske storklub vil på markedet den kommende sommer for at styrke truppen.
Her ville nøglepositioner såsom højrebacken, venstrekanten og målmandspositionen være blandt de positioner som Barca er mest opmærksomme på.
FC Barcelona












