En bøde, der er til at forstå: PL-aspirant straffet hårdt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En bøde, der er til at forstå: PL-aspirant straffet hårdt

Sheffield United er for sjette gang i sæsonen blev tildelt en bøde – og den er stor.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er i forvejen dyrt at drive fodboldklub.

Derfor er det næppe videre hensigtsmæssigt, at man i tide og utide rammes af uforudsete omkostninger.

Det ved Sheffield United nok bedre end de fleste.

Tirsdag er den måske kommende Premier League-klub nemlig blevet straffet med en bøde for sjette gang i den netop afsluttede sæson.

Og der er ikke tale om et lille slag over håndleddet.

Det engelske fodboldforbund, FA, oplyser på sin hjemmeside, at Sheffield United er blevet idømt et bøde på 180.000 pund. Det svarer til 1,3 millioner kroner.

Med til ligningen hører det, at det som nævnt langt fra er klubbens første bødestraf i sæsonen.

Mediet eflanalysis.com estimerer, at Sheffield United i forvejen har betalt bøder for samlet omkring 200.000 pund i sæsonens løb.

Bøden skyldes de optøjer, der opstod i kølvandet på kampen mellem Sheffield United og Plymouth Argyle den 12. april.

Her "fejlede begge hold i at sikre, at deres spillere og tekniske stab ikke opførte sig ukorrekt eller provokerende i området omkring spillertunnellen efter slutfløjt".

Plymouth har dog kun fået en bøde på 7.500 pund.

Sheffield United spiller lørdag mod Sunderland om oprykning til Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer