City-stjerne hyldes inden afsked: Har fået vej opkaldt efter sig Foto: Manchester City

City-stjerne hyldes inden afsked: Har fået vej opkaldt efter sig

Kevin De Bruynes navn går ikke i glemmebogen i Manchester City lige foreløbigt.

Kevin De Bruyne foran sin mosaik.
Foto: Manchester City

Når Manchester City tirsdag aften tager imod Bournemouth, er det Kevin De Bruynes sidste hjemmekamp for den lyseblå storklub.

Forud for den forventede hyldest inde på Etihad Stadium, er den belgiske stjerne i dagens løb også blevet hædret af Manchester City-formand Khaldoon Al Mubarak.

Han løftede blandt andet sløret for en mosaik, der forestiller Kevin De Bruyne fejre et mål, som han scorede i 6-3-sejren over Leicester i 2021.

Den får plads ved en træningsbane på City Football Academy.

Kevin De Bruyne foran sin mosaik.
Foto: Manchester City

Ikke mindst har Kevin De Bruyne også fået opkaldt en vej efter sig.

Der er tale om det stykke vej, der forbinder Manchester Citys akademi med klubbens "first team centre", som nu kommer til at hedde 'Kevin De Bruynes crescent'.

33-årige Kevin De Bruyne har tilbragt 10 år i Manchester City og vundet 19 titler, herunder seks engelske mesterskaber, to gange FA Cup og en enkelt Champions League.

Belgieren står noteret for 420 kampe for Manchester City.

Kampen mellem Manchester City og Bournemouth fløjtes i gang tirsdag klokken 21.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer