Stolt direktør: En af de største transfers i Brøndbys historie Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stolt direktør: En af de største transfers i Brøndbys historie

Der er grund til stor glæde på Vestegnen efter salget af japanske Yuito Suzuki.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Yuito Suzuki skal fremover spille fodbold i Tyskland.

Den dygtige offensivspiller skifter efter sæsonen Brøndby IF ud med SC Freiburg, der spiller i Bundesligaen.

Her skal den japanske profil tørne ud for et hold, der netop er sluttet som nummer fire i den bedste tyske række.

Derfor er der stor stolthed at spore hos Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, der kalder det en af klubbens største transfers nogensinde.

- Yuito [Suzuki] har været fantastisk for os, lige siden han kom til klubben. Han har altid arbejdet hårdt og vist stor kvalitet på banen. Skiftet til Freiburg er fuldt fortjent, og vi er stolte af at have været med til at løfte ham til et højere niveau. Skiftet til Bundesligaen sender endnu engang et stærkt signal om, at Brøndby IF er et sted, hvor talentfulde spillere kan udvikle sig og tage springet til de største ligaer i Europa.

- Yuitos skifte er en af de største transfers i Brøndby IF’s historie, og det er vi stolte af.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- En transfer som denne sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver en fælles indsats og den rette indstilling fra spilleren, så skiftet er resultatet af en langsigtet indsats. Vi ser skiftet som en anerkendelse af den vej, vi er på, og vi er glade for, at klubber som SC Freiburg kigger i vores retning, når de scouter efter store talent, siger Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

Yuito Suzuki kom til Brøndby fra japanske Shimizu S-Pulse, og han har scoret 23 mål og lavet 15 oplæg i den gul-blå trøje.

Læs mere om handlen her:

Officielt: Brøndby sælger Suzuki til tysk topklub

Mest læste

Notifications

Notifikationer