Klubboss bekræfter interesse: Måske fra England, måske fra Liverpool
Jeremie Frimpong kan være tabt for Bayer Leverkusen, bekræfter klubbens sportsdirektør.

Jeremie Frimpong kan meget vel meget snart skifte Bayer Leverkusens røde trøje ud med Liverpool FC's.
Den hollandske back har længe været meldt på vej til de nyslåede engelske mestre, som angiveligt er klar til at indfri Frimpongs frikøbsklausul, som lyder på 300 millioner kroner.
Og nu bekræfter også Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfes, at der er interesse for den 24-årige back.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at han har en frikøbsklausul og at der er interesse - måske fra England, måske fra Liverpool, udtaler Rolfes til Kicker ifølge Bulinews.com.
- Vi må se, hvad der sker, men det er ret sandsynligt, at 'Jerry' smutter denne sommer.
Intet er dog endnu på plads mellem parterne, men Rolfes har godt hørt om interessen.
- Et lægetjek er et lægetjek. Intet er en endelig bekræftet. Jeg er blevet informeret om nogle ting, vi alle er informeret om nogle ting. Så ja, det kan ske. Vi må vente og se, lyder det fra Rolfes.

Jeremie Frimpong spillede på Manchester Citys akademi i ni år, men kom til Leverkusen i 2021 efter et par sæsoner i skotske Celtic.
Under Xabi Alonsos ledelse har Frimpong udviklet sig til en af stjernerne hos sidste sæsons tyske mestre, og Frimpong er noteret for 190 kampe i Leverkusen med 30 mål og 44 oplæg til følge.
I Liverpool kommer Frimpong til at kæmpe om spilletiden med en ung nordirer, som netop har forlænget. Læs mere her.

Bayer Leverkusen
Liverpool
Jeremie Frimpong












