Real Madrid fik bugt med ni-mands Sevilla til sidst Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS

Real Madrid fik bugt med ni-mands Sevilla til sidst

Real Madrid havde svært ved at finde vej til målet, selvom søndagens modstander fik to mand sendt fra banen.

Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS
LaLiga | Runde 37
Sevilla
u t u t v
0 : 2
0.55
xG
2.04
Slut
Real Madrid
v t v t v
K. Mbappé
75'
J. Bellingham
87'

Det spanske mesterskab var allerede glippet for Real Madrid, der i sidste uge måtte se rivalerne fra F.C. Barcelona løfte armene i jubel.

Derfor skulle Real Madrid tanke ny energi ude mod Sevilla i andensidste spillerunde, og her fik de en særdeles stor hjælpende hånd fra hjemmeholdet.

Efter kun et kvarter blev Sevilla nemlig reduceret til ti mand, da franske Loic Bade blev smidt ud.

Kort inde i anden halvleg var det så Isaac Romero, der blot et minut efter sin indskiftning blev udvist.

Det gav Real Madrid et hav af chancer for at tage sejren, men Kongeklubben havde svært ved at få bolden i mål.

Den forløsende scoring kom først med et kvarter igen, da Kylian Mbappé med et fladt spark overlistede Ørjan Nyland i Sevilla-målet.

Det var franskmandens 29. ligascoring i denne sæson.

Få minutter før tid fik Jude Bellingham lukket og slukket til 2-0.

Stjernernes sene scoringer var nok til en sen Real Madrid-sejr, der dog slutter nummer to i ligaen efter F.C. Barcelona.

Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS

I 38. og sidste runde venter Real Sociedad for Real Madrid.

Medie: Real Madrid vil fortsætte Premier League-rov i Palace

Mest læste

Notifications

Notifikationer