Randers-koryfæ vil slutte godt af: Det handler om klubben
Bjørn Kopplin vil gøre alt i sin magt for at det ender med metal til Randers FC i hans sidste kamp i klubben.

Björn Kopplin tid i Randers FC-trøjen lakker mod enden.
Efter 0-4-nederlaget på hjemmebane er det stadig muligt for tyskeren at slutte af med bronze til klubben, hvor han har spillet over 200 kampe.
Og det ville være en god måde at lukke backens Randers FC-kapitel, fortæller han til Campo efter nederlaget til FCK.
- Hvis vi vinder den sidste kamp, så er det stadigvæk åbent. Men vi skal vinde i Herning.
- Det handler ikke om mig, det handler om klubben. Vi har chancen for en bronzemedalje igen efter så mange år, og vi er så tæt på det, så skal vi gribe chancen.

Og skulle det lykkes, så ville det være et fornuftigt punktum, fortæller tyskeren.
- Det ville være en dejlig historie at stoppe på en rigtig god måde. Det ville være rigtig dejligt at få klubben tilbage i Europa. Så vi håber, det lykkes, fortæller Björn Kopplin.
Sæsonens sidste kamp for Björn Kopplin og Randers FC, medmindre der venter playoff-kampe mod syvendepladsen, er søndag den. 25. maj, når mesterskabsspillet afsluttes. Her fløjtes alle kampe i gang klokken 17.00.
Randers FC













