Lykkelig Vejle-kaptajn: Har været fuldstændig vanvittigt Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lykkelig Vejle-kaptajn: Har været fuldstændig vanvittigt

Vejle Boldklub sikrede sig overlevelse i 3F Superligaen på en måde som Vejle-kaptajn Thomas Gundelund kalder ‘fuldstændig vanvittig’.

Thomas Gundelund fejrer en vejle-sejr
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Alle resultater flaskede sig.

Vejle Boldklub skulle bruge tre resultater for at kunne sikre sig overlevelse i 3F Superligaen i den næstsidste runde. Dem fik de.

De sørgede selv for at vinde over Viborg FF, mens Lyngby og AaB tabte til henholdsvis Sønderjyske og Silkeborg. Det betyder, at Lyngby og AaB ikke længere har mulighed for at indhente Vejles forspring.

Og det har været vildt at stå i orkanens øje som spiller for Vejle Boldklub.

- Det har været fuldstændig vanvittigt. Vi får de tre point, og jeg hører, at Aalborg er foran. Til slutfløjt er det så 2-2, og så scorer de (Silkeborg, red.), mens vi står nede mellem fansene. Og at Sønderjyske så går ud og leverer en vanvittig præstation og nærmest smadrer Lyngby, siger Thomas Gundelund til TV 2.

En søndag de sent vil glemme i Nørreskoven, og en søndag, hvor det formentlig også bliver sent, inden Vejle-spillerne kommer i seng.

- Det har været en helt fantastisk søndag, og jeg er sikker på, den bliver endnu federe i aften, siger Gundelund til TV 2.

Dermed bliver det paradekørsel i den sidste runde af 3F Superligaens kvalifikationsspil for Vejle Boldklub, hvor de møder Sønderjyske.

Mest læste

Notifications

Notifikationer