United-legende saver Højlund over: Ligner en fra akademiet
Den danske landsholdsangriber får hårde ord med på vejen fra en tidligere Manchester United-legende.

50 kampe - 10 mål.
Rasmus Højlunds sæson i Manchester United har været lige til glemmebogen.
Den danske landsholdsangriber kom heller ikke på tavlen, da De Røde Djævle tabte 0-1 til Chelsea, og i Premier League er det kun blevet til sølle fire scoringer fra Højlund i denne sæson.
Derfor har danskeren fra tid til anden været til stor diskussion. Det er også tilfældet efter nederlaget til Chelsea, hvor Manchester United-legenden Roy Keane skyder med skarpt mod den 22-årige dansker.

- Manchester United har ingen angriber. [Rasmus] Højlund lignede en, der lige var kommet ud af akademiet. Hans løb var ikke rigtige, og det samme var hans timing og opspil, siger Roy Keane til Sky Sports.
United-koryfæet mener ikke længere, at Højlunds målfattighed kan undskyldes.
- De skaber noget, fordi de har kvalitet, vilje, beslutsomhed og fodboldintelligens. Det ser vi ikke hos Højlund. Selvfølgelig skal han have bedre støtte, men du godeste, nogle gange skal du bare gør det en smule bedre, siger Roy Keane.

Manchester United-manager Ruben Amorim har ad flere omgange forsvaret Rasmus Højlund.
Læs mere om det her:

Rasmus Højlund
Manchester United












