Skandaløse scener: Spiller ramt af kasteskyts og båret fra banen
Den tankeløse handling blev fanget på video.

Det blev langt fra den dag, som de havde håbet på i skotske Aberdeen.
Trods et tidligt mål af danske Jeppe Okkels måtte subtop-klubben indkassere et skuffende nederlag ude mod Dundee United.
Nederlaget betyder nemlig, at netop Dundee United overhalede Aberdeen og snuppede en plads i Europa League-kvalifikation.
Aberdeen må derfor tage til takke med en plads i Conference League-kvalifikationen, men kampen fik et efterspil, der langt fra var europæisk klasse.
Her blev Aberdeens Jack Mackenzie ramt i hovedet af en genstand, der blev kastet fra lægterne.
Ifølge BBC Sports skulle der være tale om et sæde fra udebaneafsnittet, der er blevet kastet efter den 25-årige back.
Mackenzie var så medtaget af slaget, at han måtte sys af staben.
Se den grimme hændelse øverst i artiklen.

Andetsteds kunne Celtic og Kasper Schmeichel fejre det skotske mesterskab i mere rolige omgivelser.
Læs mere om det her:

Netop Celtic og Aberdeen mødes i den skotske pokalfinale i næste uge.
Aberdeen












