Overraskelsen lurer: Palace på sejrskurs på Wembley
Crystal Palace har fået en drømmestart på finalen mod Manchester City.

Crystal Palace er 45 minutter fra at hente FA Cup-trofæet.
London-klubben er nemlig foran i finalen mod mægtige Manchester City på Wembley Stadium.
Og det var Eberechi Eze, der nok engang var på pletten for Ørnene, da han kanonerede sit hold på sejrskurs i finalen.
Stik mod spil og chancer dukkede han nemlig op i feltet, og derfra kunne han med største selvfølgelighed udplacere Ortega i City-målet og sende den blårøde ende i ekstase.
Uret viste blot 16 minutter, da scoringen blev sat ind.
Men den føring så ud til at blive udlignet bare 20 minutter senere, da dommeren pegede på pletten og dømte straffespark til de lyseblå.
Men til Crystal Palace' held formøblede Omar Marmoush muligheden fra ellevemeter pletten, og Palace' føring står derfor fortsat ved magt ved pausefløjt.
Du kan se de to situationer herunder:
Manchester City
Crystal Palace












