Brandvarme ‘NK’ scorede, da Frankfurt gjorde jobbet færdigt
Danskeren kom på tavlen, da Frankfurt sikrede sig en plads i top fire.

Bundesligaen anno 2024/2025 er nu ovre.
I sæsonens sidste kamp skulle der point til for Rasmus Nissen Kristensen og resten af Frankfurt-mandskabet, for at top fire-placeringen kom i hus, og dermed sikre Champions League-fodbold næste sæson.
Og det kom netop i hus blandt andet takket være en scoring og et oplæg af danskeren.
Han kom nemlig endnu engang på tavlen i kampen mod Freiburg, da 'NK' bragte Frankfurt foran med 1-2.
Den danske back modtog bolden udenfor feltet, og derfra sendte han bolden fladt i det modsatte hjørne, og Frankfurt var igen foran.
Sæsonscoring nummer fem for midtjyden, der nu har scoret tre kampe i streg.
Du kan se scoringen nederst i artiklen.

Kampen endte med 1-3 til Eintracht Frankfurt, efter at Ellyes Skhiri få minutter senere scorede på oplæg fra danskeren.
Det betyder, at Frankfurt slutter på tredjepladsen i Bundesligaen. Kun overgået af de nykronede mestre fra Bayern München og sidste sæsons mestre fra Bayer Leverkusen.
Du kan få overblikket over den endelige stilling i Bundesligaen her.
Eintracht Frankfurt
Rasmus Nissen Kristensen
SC Freiburg












