Frankfurt skriver kontrakt med 16-årig svensker Foto: Eintracht Frankfurt

Frankfurt skriver kontrakt med 16-årig svensker

Et af de mest lovende talenter i svensk fodbold, lyder det fra bundesligaklubben.

Svenske Love Arrhov med et Frankfurt-flag i baggrunden.
Foto: Eintracht Frankfurt

Han bliver hjemme i Bromma indtil nytår, men i det nye år går turen til finansbyen Frankfurt.

Det bare 16-årige svenske stortalent Love Arrhov skifter fra nytår Allsvenskan og Brommapojkarna ud med Bundesligaen og Eintracht Frankfurt.

I Tyskland har den unge svensker, der fylder 17 lørdag, skrevet under på det, klubben betegner som en langsigtet kontrakt.

- Jeg har hørt en masse fantastiske ting om Eintracht og har allerede selv fået en forsmag på det, efter jeg har været til en kamp i Frankfurt. Fansene er fænomenale, og vigtigst så er her super forhold til yderligere udvikling.

Svenske Love Arrhov med et Frankfurt-flag i baggrunden.
Foto: Eintracht Frankfurt

- Et godt eksempel er min landsmand Hugo Larsson, som jeg også har snakket meget med på forhånd. Det var en nem beslutning for mig i sidste ende, og jeg ser virkelig frem til de kommende år i disse spændende omgivelser, lyder det fra den unge midtbanespiller.

Love Arrhov fik debut for Brommapojkarna så sent som i februar i år, hvor det blev til 90 minutter i pokalkampen mod Brage. Siden er det blevet til tre kampe - alle fra start - i sæsonens første ni kampe i Allsvenskan.

Mest læste

Notifications

Notifikationer