AaB-boss begræder Kramer exit: Han ville noget andet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB-boss begræder Kramer exit: Han ville noget andet

Lars Kramer stopper i AaB til sommer, og det ærgrer klubbens sportsdirektør.

Lars Kramer i aktion for AaB
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lars Kramer er fortid i AaB, når denne sæson er færdigspillet.

Den 25-årige hollænders aftale i det nordjyske udløber til sommer, og kontrakten bliver ikke forlænget, meddeler den kriseramte klub fredag formiddag.

Derfor stopper Kramer snart i AaB, og det vækker stor ærgrelse hos klubbens sportsdirektør, James Gow.

Han ville gerne have forlænget med midterforsvareren, fortæller han efter nyheden er landet.

- Vi havde gerne set Lars Kramer fortsætte i AaB, men i vores snakke har Lars gjort det klart, at han og familien ønsker at prøve noget nyt, hvilket vi selvfølgelig kun kan respektere.

- Det er ikke tilfældigt, at Lars flere gange har båret anførerbindet, og i alle tre sæsoner i AaB har Lars været en stabil og ledende figur på vores hold, og vi vil gerne takke ham for en aldrig svigtende dedikation og ønsker ham alt det bedste i sin fremtidige karriere, udtaler James Gow.

Lars Kramer i aktion for AaB
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lars Kramer kom til AaB i 2022 fra Viborg FF og er noteret for 102 kampe i den bolsjestribede trøje.

Han bliver hyldet inden søndagens hjemmekamp mod Silkeborg sammen med Melker Widell, Andreas Bruus, Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes, som alle stopper i klubben.

Lars Kramer har også sat ord på sin afsked i AaB. Læs mere her.

Markant farvel i AaB: Forsvarsspiller og fire andre profiler takker af



Mest læste

Notifications

Notifikationer