United vil sælge Rashford til hvem som helst for denne pris Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

United vil sælge Rashford til hvem som helst for denne pris

Manchester United er klar til at sælge Marcus Rashford til hvem end, der er klar til at lægge 40 millioner pund.

Marcus Rashford.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United har et kedeligt hængeparti til sommer.

Her vender Marcus Rashford nemlig tilbage til Old Trafford, når hans lejeophold i Aston Villa udløber.

Det sker dog kun, hvis The Villans ikke vælger at udløse sin købsoption, som man har inkorporeret i aftalen.

Købsoptionen forhindrer dog ikke andre klubber i at lægge billet ind på den 27-årige englænder - det kræver bare en pæn sum penge.

Ifølge BBC er Manchester United nemlig klar til at takke ja til enhver klub, der skulle have lyst til at matche De Røde Djævles prisskilt, som lyder på 40 millioner pund, hvilket svarer til 354 millioner danske kroner.

Det britiske medie skriver ydermere, at der endnu ikke har pågået nogen forhandlinger mellem United og Villa, hvorfor øvrige interesserede klubber altså rig mulighed for at slå til.

Marcus Rashford.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Problemet med at rekruttere Marcus Rashford bunder dog i, at United-lejesvenden modtager en svimlende løn på hele 325.000 pund om ugen, hvilket svarer til en månedsløn på 11,5 millioner danske kroner.

Det er der ikke mange klubber, der har råderum til at betale, mens Rashford efter sigende ikke er villig til at gå på kompromis med sin løn.

At blive i Manchester United virker heller ikke sandsynligt ifølge BBC, da Marcus Rashford og hans bagland er overbeviste om, at Ruben Amorim ikke har nogen intentioner om at reintegrere ham i United-truppen.

Dog har den 27-årige englænder fortsat kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2028.

Mest læste

Notifications

Notifikationer