Brøndby-boss skyder FCK-spekulationer til jorden Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby-boss skyder FCK-spekulationer til jorden

Brøndby IF og Frederik Birk har i princippet brug for hjælp fra deres FC Københavnske-ærkerivaler.

Frederik Birk og Jacob Neestrup til kampen mellem FC København og Brøndby IF i Parken.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er sjældent, at FC København og Brøndby tænker i samme baner inden for fodboldens verden.

Men med øje for hvordan næstsidste runde i Mesterskabsspillet ser ud, så ville de hver især nyde godt af, at de kom hinanden til gode.

FC København vil ånde lettet op over, at Brøndby sendte FC Midtjylland hjem fra Brøndby Stadion med et nederlag i ulvebussen. Samtidig har Brøndby brug for, at FCK sender hestene til tælling på Cepheus Park.

Hvis det bliver tilfældet, kan FC København lade sig krone som mestre på hjemmebane i Parken 25/5, mens Brøndby som minimum skal have ét point mod AGF i sidste runde.

Men at tænke i mulige scenarier, hvor de to ærkerivaler skal hjælpe hinanden indbyrdes, det giver Brøndbys cheftræner Frederik Birk ikke meget for.

- Alt det der spekulations-noget, jeg må være ærlig at sige, at det lægger ikke til mig at bruge ret meget tid på det, fordi jeg ikke kan gøre noget ved det, fortalte Frederik Birk til Campo og de fremmødte medier til torsdagens Brøndby-træning.

- Jeg kan gøre noget ved, hvad jeg forsøger at gøre med Brøndby, og hvis jeg brugte tid på det, jeg ikke kunne gøre noget ved, så ville det være et virkelig, virkelig stressende job at være Brøndby-træner.

- Så hvad der sker med København og Midtjylland, og alt det der. Det er ikke noget, jeg kommer til at tage del i og overveje.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer