Schmeichel-løse Celtic tryner Aberdeen – møder hinanden igen i finale Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Schmeichel-løse Celtic tryner Aberdeen – møder hinanden igen i finale

Celtic viste endnu en gang, hvorfor de er nykårede mestre.

Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Den danske landsholdsmålmand har været ude siden Nations League-kampen mod Portugal, der skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

Han gjorde sit comeback i lørdagens opgør mod Hibernian, hvor Celtic vandt 3-1. Under kampen fik Kasper Schmeichel også æren af at bære anførerbindet, da Callum McGregor blev taget ud i anden halvleg.

Men i aftenens kamp mod Aberdeen var Schmeichel igen henvist til bænken. Det er en planlagt dosering af spilletid, som manager Brendan Rodgers allerede havde gjort opmærksom på før danskeren vendte tilbage.

– Vi skal være forsigtige med Kasper, og vi venter og ser, hvordan hans skulder reagerer, og så tager vi beslutningen om, hvem der skal spille, siger Rodgers ifølge avisen The Celtic Star.

Det blev heller ikke nødvendigt med Schemichel i buret for de nykårede mestre fra Skotland.

På 23 minutter fik Celtic nettet til at blafre fire gange i en kamp, hvor de vandt overbevisende 5-1.

Aberdeen kan tage revanche mod Rodgers tropper om ti dage.

Her skal mandskaberne møde hinanden i den skotske pokalfinale.

Mest læste

Notifications

Notifikationer