Medie: Ung AGF’er prøvetræner i portugisisk topklub
William Svendgaard er i færd med at prøve kræfter med udlandet.

Endnu et AGF-talent kan dufte udlandet.
Ifølge Tipsbladet er William Svendgaard nemlig lige nu til prøvetræning i Portugal.
Helt konkret viser han sig frem i Braga.
Han bliver der frem til på fredag.
William Svendgaard har sin daglige gang på AGF's U17-hold.
Derudover gør han sig også på det danske U16-landshold.
Historien melder intet om, hvorvidt der er udsigt til mere end en prøvetræning i Braga for den unge kantspiller.
Selv hvis det ender med et skifte, må han væbne sig med tålmodighed frem til august, hvor han fylder 16 år.
Braga indtager aktuelt fjerdepladsen i den bedste portugisiske række, hvor man forud for sidste spillerunde har en teoretisk chance for at ende som tre'er.
Der venter dog en svær opgave, for man skal op imod Benfica, der jagter guldet i sidste runde.
AGF













