Ancelotti vil hente gammel kending ind som assistent for Brasilien Foto: Giampiero Sposito/REUTERS

Ancelotti vil hente gammel kending ind som assistent for Brasilien

De to arbejdede tæt sammen i både AC Milan og Real Madrid.

Carlo Ancelotti i samtale med Kaka.
Foto: Giampiero Sposito/REUTERS

270 kampe har han spillet under Carlo Ancelotti.

Fra 2003 til 2009 spillede brasilianske Kaká under Carlo Ancelotti i AC Milan, og da Ancelotti i 2013 overtog tøjlerne i Real Madrid, var Kaká endnu ikke skiftet tilbage til AC Milan.

Det gjorde han kort tid efter italienerens ankomst, og selvom det derfor kun blev til to bænkpladser under Ancelotti i den spanske hovedstad, så har de to dannet et tæt forhold.

Så tæt at Ancelotti nu har kontaktet den i dag 43-årige brasilianske midtbanemaestro for at tilknytte ham som assistenttræner på det brasilianske landshold. Det skriver CNN Brasil.

Carlo Ancelotti blev mandag officielt præsenteret som ny brasiliansk landstræner, og selvom timingen var en smule utidig, så blev han ønsket velkommen af netop Kaká.

- Du er meget velkommen, Mister Ancelotti! Må gud velsigne dig, lød det således på X fra brasilianeren.

Carlo Ancelotti i samtale med Kaka.
Foto: Giampiero Sposito/REUTERS

Carlo Ancelotti overtager rollen som brasiliansk landstræner den 26. maj, når Real Madrid dagen forinden har spillet sidste LaLiga-kamp.

Den italienske træner står til at debutere som landstræner mod Ecuador allerede den 5. juni, inden holdet fem dage senere skal møde Paraguay.

Begge kampe er i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Kaká nåede selv at spille 92 brasilianske a-landskampe med 29 mål til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer