Amorim bekræfter generøs gestus: Min reaktion var at hjælpe
Selvom sparekniven kan mærkes i Manchester United, så er manageren kommet klubbens ansatte til undsætning.

Tidligere på ugen meddelte ESPN, at Manchester United-manager Ruben Amorim betaler for de ansattes billetter, så de kan tage op til to familiemedlemmer eller venner med til Europa League-finalen mod Tottenham i Bilbao den 21. maj.
Det er en historie, som United-træneren blev spurgt ind til ved dagens pressemøde op til EL-finalen.
Og her bekræftede cheftræneren den generøse handling.
- Situationen er simpel. Du ved, at vi har en masse folk, som forlader deres job og en masse ændringer blandt de ansatte. Nogle gange er det svært at vide, hvornår man skal give, hvornår man skal tage for at respektere de folk, som har mistet deres job og skal genetablere sig selv igen, siger Ruben Amorim og uddyber:
- Det er en hård position. Den situation blev forklaret overfor os, og i det øjeblik var min reaktion at hjælpe. Jeg er ikke et godt menneske, det ændrer ikke mit liv. Spillerne havde den samme reaktion. Alle vil have de ansatte og deres familier [til at være der], og det er svært at kontrollere disse ting i vores klub lige nu.
Beslutningen kommer efter, at Manchester United har prioriteret at lade flest mulige billetter gå til fans. Det betyder, at spillerne kun har fået to billetter hver – uden betalt rejse for deres familier.
🗣️ "My reaction was to help"
— Sky Sports News (@SkySportsNews) May 14, 2025
Ruben Amorim was asked about reports that he has personally paid for some of his Manchester United staff's family members to attend the Europa League final 🔴 pic.twitter.com/Z5jgk0PFe4
Amorim, der tog flere nøglefolk med sig fra Sporting til Manchester, ønsker at belønne deres indsats og loyalitet midt i en udfordrende periode for klubben.
Europa League-finalen mellem United og Tottenham afvikles onsdag den 21. maj.
Manchester United
Ruben Amorim












