Vanvittigt! Sunderland klar til Wembley med scoring efter 122 minutter Foto: Carl Recine/REUTERS

Vanvittigt! Sunderland klar til Wembley med scoring efter 122 minutter

Sunderland stak kniven ind i Coventry-spillerne så sent, som det overhovedet kunne lade sig gøre.

Sunderland hjørneflag.
Foto: Carl Recine/REUTERS

Sunderland er nu så tæt på Premier League, som man overhovedet kan lade sig gøre.

Sent tirsdag aften lykkedes det nemlig den traditionsrige klub at spille sig i playoff-finalen om oprykning med en samlet 3-2-sejr over Coventry.

Sunderland kom ind til opgøret med en 1-2-sejr fra første møde for fire dage siden.

Kampen endte dog 0-1 til Coventry i den ordinære spilletid, hvorfor den blev tvunget ud i forlænget.

Her lignede det længe, at den ville gå hele distancen til straffesparkskonkurrence, hvilket fik flere Sunderland-fans på lægterne til at knække sammen af ren og skær nerver.

Daniel Ballard havde dog ikke tænkt sig at lade sin skæbne blive afgjort fra 11-meterpletten, så da Sunderland efter 122 minutters fodbold blev tildelt et straffespark, steg han til vejs og stangede bolden i mål.

Scoringen sendte Stadium of Light i vild ekstase og kort efter lød slutfløjtet.

Imens gik Coventry-spillerne knuste rundt.

I playoff-finalen om den sidste plads i Premier League venter nu Sheffield United, der bankede Bristol med samlet 6-0 over to kampe.

Sunderland og Sheffield krydser klinger på Wembley i "milliard-kampen" den 24. maj.

Du kan se Coventrys scoring i videoen øverst i artiklen

Sheffields sene mål tilføjes snarest muligt

Mest læste

Notifications

Notifikationer