Officielt: Watford henter “oprykningsspecialist”
Watford ser ud til at gå all in på oprykning til Premier League.

Det var ikke rigtig tæt på i denne sæson.
Alligevel har Watford besluttet sig for at jagte oprykning til Premier League efter sommerferien.
Championship-klubben har nemlig tirsdag aften præsenteret Paulo Pezzolano som ny cheftræner.
Den 42-årige uruguayaner beskrives blandt andet som en "oprykningsspecialist".
- Paulo har et imponerende CV i sit arbejde med unge spillere, hvilket har været vigtigt med tanke på vores trup.
- Han har haft succes i stort set samtlige klubber, herunder titler i ligaerne og oprykninger, men det er hans arbejde på træningsbanen, som har imponeret mest i vores research, siger Watfords sportsdirektør, Gian Luca Nani.
Watford løfter ikke selv sløret for, hvor lang en aftale man har udstyret sin nye cheftræner med.
Ifølge Sky Sports er der tale om en aftale af et års varighed.
Watford endte i den netop færdigspillede sæson på 14. pladsen i Championship.
Watford












