“Matchfixing”-Dommer passer fløjten i Europa League-finale Foto: Gonzalo Fuentes/REUTERS

“Matchfixing”-Dommer passer fløjten i Europa League-finale

Tyske Felix Zwayer har en blakket fortid.

Dommer Felix Zwayer peger, mens Martin Ødegaard tager sig til ansigtet.
Foto: Gonzalo Fuentes/REUTERS

Felix Zwayer lader i den grad til at være taget til nåde.

I 2005 blev den i dag 43-årige tysker tildelt en seks måneder lang karantæne af det tyske fodboldforbund DFB for sin involvering i en matchfixing-sag.

20 år på bagkant hænger den karantæne fortsat over tyskeren, som tydeligvis er taget til nåde af UEFA.

Det bliver således Zwayer, der skal dømme Europa League-finalen mellem Manchester United og Tottenham Hotspur den 21. maj, og det er langt fra hans første betydningsfulde kamp.

Zwayer har været FIFA-dommer siden 2012, og han er til dagligt tilknyttet den tyske Bundesliga, ligesom han ofte dømmer kampe i UEFA-regi.

Således passede han fløjten i Nations League-finalen mellem Spanien og Italien i 2023, ligesom han stod i sin blå dommer-trikot under sommerens EM-semifinale mellem Holland og England.

I denne sæson dømte han desuden det andet semifinale-opgør mellem Paris Saint-Germain og Arsenal.

Felix Zwayer modtog i 2005 300 euro af dommerkollega Robert Hoyzer, og han blev efterfølgende dømt for ikke at afvise bestikkelsen samt for ikke at indrapportere hændelsen korrekt.

Sammen med tre dommerkollegaer informerede Zwayer det tyske fodboldforbund om Robert Hoyzers matchfixing, og modtog den nedsatte straf som følge af afsløringen - en straf der dog først kom frem i lyset næsten ti år senere, da Die Zeit kunne afsløre den indtil da mørklagte karantæne.

Jude Bellingham udtale sig i 2021 kritisk om Felix Zwayer, efter han dømte Bellinghams Dortmund i storkampen mod Bayern München.

– Man giver den største kamp i Tyskland til en dommer, der har en historik med matchfixing. Det er, hvad man kan forvente sig, lød det dengang fra englænderen, der efterfølgende blev straffet hårdt:

Jude Bellingham modtager sin dom efter udtalelser: Accepterer

På bagkant af den episode holdt Zwayer en pause fra dommergerningen, som han vendte tilbage til i februar 2022.

Mest læste

Notifications

Notifikationer