Hamalainen om karrierestop: Tid til at komme videre Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hamalainen om karrierestop: Tid til at komme videre

Brian Hamalainen siger snart farvel til professionel fodbold, når han efter denne sæson ligger støvlerne på hylden.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

188 kampe for Lyngby.

Brian Hamalainen har allerede et hav af kampe i bagagen, men nu tilføjes der snart ikke flere til statistikkerne.

For efter denne sæson er det slut for den 35-årige forsvarsspiller. Det fortalte han til Campo og øvrige presse efter nederlaget til Vejle.

- Det var nogle tanker, jeg allerede gik og døjede med sidste år. Nu følte jeg lidt, at det var tid til at komme videre og bruge noget mere tid sammen med min familie.

- Det blev så lige til at et halvt år og så et halvt år igen med forlængelse. Så det er det sidste år, siger Brian Hamalainen.

Faktisk har Lyngby-spilleren ikke fået mange spilminutter på det seneste, og derfor ved han også godt, at han skal nyde hver en optræden på banen, før det er helt forbi.

For første gang i 10 måneder: Kynisk målræv sender Vejle over stregen

- Jeg kunne lige så godt have endt med bare at komme på bænken i de sidste kampe og så ikke få flere minutter. Så jeg er meget glad for de minutter, jeg får.

- Et eller andet sted er det med at nyde det, så længe det varer. Se bort fra resultatet, så den tid inde på banen en mandag aften, det er noget, jeg vil huske på, når jeg ser tilbage, siger Hamalainen.

Brian Hamalainen har udover Lyngby også spillet i belgiske Zulte Waregem og Genk samt i tyske Dynamo Dresden.

Lyngby er dog med afstand den klub, han har optrådt for flest gange. Ifølge transfermarkt har han spillet 13.543 minutter i den kongeblå trøje.

Mest læste

Notifications

Notifikationer