Efter 13 år: Legende takker af i London-klub
35-årige Joel Ward forlader Crystal Palace til sommer, når hans kontrakt udløber.

13 år og 363 kampe.
Joel Ward har spillet i Crystal Palace i langt størstedelen af sin karriere, men snart er det slut.
Den 35-årige backs kontrakt udløber nemlig til sommer, og den bliver ikke forlænget. Det oplyser Crystal Palace på deres hjemmeside.
Ward har været en del af Crystal Palaces succesfulde oprykning til Premier League, og så har han også båret anførerbindet i klubben.
- Det har været et stort privilegie for mig at spille i den her trøje og for den her klub.
- Det er ikke et farvel, men nærmere et 'vi ses', udtaler Joel Ward på Crystal Palace hjemmeside.

Udover sin lange periode i Crystal Palace har Ward også spillet i Portsmouth og Bournemouth.
Han kom til London-klubben i juli 2012.
Crystal Palace












