Brøndby har afsluttet efterforskning: Karantæne til spyttende fan Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby har afsluttet efterforskning: Karantæne til spyttende fan

Brøndby har identificeret personen, der spyttede mod FCK-spillere.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En spytklat i retning mod F.C. Københavns spillere bliver nu dyr for en Brøndby-fan.

Brøndby IF har tirsdag meddelt, at de har fundet personen, der spyttede mod FCK-spillerne i forbindelse med Gabriel Pereiras scoring til 0-3 i det københavsnke derby søndag den 4. maj.

Hvor hård straffen bliver, melder klubben dog ikke i første omgang noget om.

Der er dog tale om en "længerevarende karantæne", som den pågældende fan har modtaget tidligere tirsdag, lyder det fra klubben.

- Vi har siden Derbyet gennemgået det tilgængelige video- og datamateriale for at få identificeret den person, der blev fanget på billederne. Det har været vigtigt for os at sikre en grundig og korrekt proces, og det er nu lykkedes at identificere vedkommende, fortæller Brøndby IF’s sikkerhedschef Ronnie Kesby.

- Vi accepterer ikke den slags adfærd i Brøndby IF. At spytte - også selvom der ikke var risiko for at ramme, da spillerne var over 7 meter væk - strider mod de værdier og den respekt, vi kræver, at alle viser, uanset kampens betydning. Der er ingen undskyldning for den slags opførsel, siger Ronnie Kesby.

Brøndby tabte som bekendt kampen 0-3.

Du kan se episoden efter cirka 01:18 herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer