Vejle står med ‘drømmescenarie’ efter mirakuløs vending Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vejle står med ‘drømmescenarie’ efter mirakuløs vending

Vejle Boldklub har sagerne i egen hånd inden Superligaens sidste to spillerunder. Et helt andet scenarie end den jyske hold stod i ved vinterpausen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub tog tre uhyre vigtige point, da nedrykningskandidaterne slog konkurrenterne fra Lyngby med 2-0.

Sejren sendte for første gang siden første spillerunde Vejle på den gode side af nedrykningsstregen, og da Steffen Kielstrup og Johnny Mølby tog over efter fyrede Mihai Teja, var der ikke mange, der spåede holdet fra Nørreskoven en ny sæson i Superligaen.

Derfor er Kielstrup ovenud tilfreds med, at holdet med to spillerunde tilbage står med sagerne i egne hænder, for det havde han ikke turdet håbe i vinterpausen.

- Hvis du havde sagt det til mig, at vi ville stå i denne her situation, ville jeg jo have kaldt det et drømmescenarie, og at vi næsten havde brug for et mirakel.

- Da Johnny (Mølby, red.) og jeg tog over, sagde vi, at alt er muligt, men at der skulle ændre på nogle ting. Det var strukturen i hverdagen, og at vi skulle få glæden tilbage i truppen, siger Steffen Kielstrup til Campo og de øvrigt fremmødte medier efter kampen.

Netop strukturen mener cheftræneren har været særdeles indflydelsesrig for klubbens svære overlevelsesmission.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det har heldigvis bragt det med sig, at drengene har arbejdet helt fantastisk inde på banen. Det ser ikke kønt ud altid, men de fighte, og de tror på det. Sammenholdet, det er der virkelig, siger Steffen Kielstrup.

Sejren kom i hus på mål fra Anders K. Jacobsen og Musa Juwara.

Særligt Anders K. Jacobsen har ventet længe på at score for første gang i en Vejle-trøje.

Læs mere om det her:

17 år efter debuten kom han på tavlen for Vejle: Jeg ser den lige et par gange

Mest læste

Notifications

Notifikationer