Skuffet Hamalainen: Vi skal gå ind med samme sult
Brian Hamalainen var tilbage i spil for Lyngby, men det lykkedes ikke at hjælpe holdet til point. Det betyder, at Lyngby nu er under nedrykningsstregen.

Med to kampe tilbage er Lyngby Boldklub nu under nedrykningsstregen.
Vejle Boldklub formåede med en 2-0-sejr at overhale de kongeblå i tabellen og tage plads på den sjove side af stregen.
For Lyngbys Brian Hamalainen betyder den nye tilværelse under stregen ikke, at fokus ændrer sig. Der skal jagtes.
- Situationen er uændret. Selv da vi lå foran Vejle og AaB, var intet sikkert. Vi skal stadig jagte point og sejre.
- I kampene i slutspillet gælder det om at få så mange point som muligt. Nu ligger vi under stregen, og det må vi forholde os til, men vi skal gå ind med samme sult efter at få point her til sidst, , siger han til TV 2 Sport.
I de to resterende kampe står Lyngby over for Sønderjyske Fodbold, inden de kongeblå slutter sæsonen af hjemme mod AaB.
Både Lyngby og AaB har 24 point, mens Vejle over stregen har 25 point.
Vejle Boldklub
Lyngby Boldklub












