Pokalchok i Norge! Bodø/Glimt færdig i 16-delsfinalerne
Bodø/Glimt er til stor overraskelse ude af den norske pokalturnering.

En fadæse uden lige.
Det kan man roligt karakterisere mandagens NM Cup-kamp mellem OBOS-liga-mandskabet fra Aalesund og den norske fodboldmastodont Bodø/Glimt.
Her måtte sidstnævnte nemlig se sig slået af Aalesund, som blev anført af den tidligere Kolding IF-profil Paul Ngongo Iversen med 1-0.
Sejrsmålet faldt efter 52 minutters spil, da Aalesund-backen Marius Andresen garnede og dermed sendte Bodø/Glimt ud i det norske pokalmørke.
Bodø/Glimt startede med 16-årige Mikkel Bro Hansen på toppen, mens Daniel Jakobsen og Villads Nielsen og startede inde.
I pausen kom Kasper Høgh også på banen, men den tidligere Randers- og AaB-angriber kunne hverken gøre til eller fra.
Således blev 16-delsfinalerne af NM Cuppen også endestationen for den norske topklub.
I ottendedelsfinalen tørner Aalesund sammen med HamKam.
Bodø/Glimt












