Dalsgaard ramt på stoltheden efter 15 mål i fem kampe: Gør helt vildt ondt Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dalsgaard ramt på stoltheden efter 15 mål i fem kampe: Gør helt vildt ondt

AGF har lukket 15 mål ind i fem kampe, og det kan mærkes på den professionelle stolthed, fortæller Henrik Dalsgaard.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med nederlag følger mål. Og i de seneste fem kampe har AGF lukket 15 ind af slagsen.

Efter at have tabt med 3-1 i fem kampe føler den rutinerede forsvarsspiller Henrik Dalsgaard, at tingene går imod aarhusianerne.

Det gør ondt at lukke så mange mål ind, og det kan mærkes på den professionelle stolthed som næstsidste skanse.

- Ja, helt vildt (ondt, red.). Der er klart noget professionel stolthed, der er inde over det her.

- Men det føles også som om, at de andre skal bruge en kvart chance, så scorer de, og vi skal selv bruge fem. Så vi kæmper lidt med tingene heroppe, siger Henrik Dalsgaard til Campo og den øvrige presse efter nederlaget til Randers.

35-årige Dalsgaard erkender også, at holdet er ramt på selvtilliden, og at det kan have afgørende indflydelse.

AGF taber for femte gang i træk, mens Randers overhaler Brøndby i tabellen

- Det er jo nogle gange sådan, at når man har selvtillid, så sparker man skidtet ind. Omvendt får man måske ikke lige clearet tingene, som man gerne vil, når man ikke har selvtilliden, man rammer ikke lige bolden helt, eller man tænker for meget over tingene.

- Det er sådan nogle små ting, der gør, at når man spiller mesterskabsspillet, så er det afgørende, og lige nu går det ikke vores vej, siger Dalsgaard.

Til trods for de mange mål i de seneste fem kampe, så har AGF stadig den tredje bedste defensiv blandt holdene i mesterskabsspillet, hvis man kigger på hele sæsonen.

Summen lyder aktuelt på 41 mål imod hos AGF. Se oversigten herunder.

HoldMål imod
1. F.C. København33 mål
2. FC Midtjylland39 mål
3. AGF41 mål
4. Brøndby IF42 mål
5. Randers FC43 mål
6. FC Nordsjælland53 mål

Rækkefølge baseret på færrest mål imod. Kilde: superliga.dk

Med nederlaget til Randers kan AGF ikke længere spille med om medaljer. Der er nemlig otte point op til Randers på tredjepladsen med to kampe tilbage.

AGF skal i næste runde møde FC Nordsjælland, før sæsonen sluttes af hjemme mod Brøndby IF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer