Brasiliansk fodboldpræsident: Vi skal øverst på skamlen
Med Carlo Ancelotti som landstræner for det brasilianske landshold skal Brasilien øverst på podiet igen, siger fodboldpræsident Ednald Rodrigues.
Verdens mest succesfulde træner i spidsen for det bedste landshold i historien.
Der følger høje ambitioner med offentliggørelsen af Carlo Ancelotti som Brasiliens næste landstræner.
I den officielle udmelding beskrives Ancelotti som "synonym med historiske bedrifter", og at han nu skal føre Brasilien til VM, der næste år spilles i USA, Mexico og Canada i sommeren 2026.
Præsidenten i Det Brasilianske Fodboldforbund, Ednaldo Rodrigues, lægger heller ikke skjul på, at man med Ancelotti går efter at stille sig øverst på præmieskamlen.
- At få Carlo Ancelotti til at lede Brasilien er mere end et strategisk træk. Det er en melding til verden om, at vi er indstillede på at generobre det øverste plads på podiet.
- Han er den bedste træner i historien og nu er han i spidsen for det bedste landshold på planeten. Sammen skal vi skrive gloværdige kapitler i brasiliansk fodbold, siger Ednaldo Rodrigues.

Ancelotti kommer allerede i arbejde i begyndelsen af næste måned. Han skal nemlig føre Brasilien gennem de kommende to VM-kvalifikationskampe mod Ecuador og Paraguay.
Herunder kan du se den officielle udmelding fra CBF:
A maior Seleção da história do futebol agora será liderada pelo técnico mais vitorioso do mundo. Carlo Ancelotti, sinônimo de conquistas históricas, foi anunciado nesta segunda-feira (12) pelo presidente da CBF, Ednaldo Rodrigues, como o novo técnico da Seleção Brasileira. Ele… pic.twitter.com/grw3Rb1BmL
— CBF Futebol (@CBF_Futebol) May 12, 2025
Carlo Ancelotti
Brasilien












