Jakob Ankersen blev tilbudt legendestatus i AGF: Rigtig stolt

Jakob Ankersen blev tilbudt legendestatus i AGF: Rigtig stolt

Jakob Ankersen blev efter sit karrierestop tilbudt at blive en del af ‘Legendernes klub’ i AGF. Det er noget, EfB-spilleren er stolt af.

Hjertet ligger i Esbjerg, men derefter kommer Aarhus.

Jakob Ankersen mindes tre gode år i AGF, hvor han var med til at vinde de første medaljer til klubben i dette årtusinde og spillede mere end 100 kampe.

Den 34-årige midtbanespiller følte sig vellidt i klubben, og hans betydning for den aarhusianske storklub fik han bekræftet, da han sidste år annoncerede sit karrierestop.

Her blev Jakob Ankersen nemlig kontaktet og tilbudt at blive en del af legendernes klub i AGF.

Det fortæller han i Campos podcast 'Campo på udebane'.

Selvom Ankersen som bekendt alligevel ikke lagde fodboldstøvlerne på hylden permanent og dermed kunne indlemmes som legende, så er det et tilbud, han er stolt af.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix 2020

- Det var rart at vide, at der også er blevet lagt mærke til de præstationer, man har lavet, og de ting, man har opnået i klubben.

- Det var en ting, jeg var rigtig stolt af. Jeg var selvfølgelig også ærgerlig over, at jeg ikke kunne være med til nu, men det skal nok komme, hvis det kommer, når jeg er færdig engang, siger Jakob Ankersen.

Han kom til AGF i sommeren 2017 fra belgisk fodbold og spillede i klubben frem til 2020.

I størstedelen af den periode var David Nielsen træner i AGF, og der mærkede Jakob Ankersen særligt, at der skete en forandring i Aarhus.

Da vinduet lukkede, var Buus pludselig klubløs: Værste periode, jeg har haft

Det fortæller han mere om i den seneste episode af 'Campo på udebane', som du kan høre på SpotifyApple Podcast, eller der, hvor du hører podcasts.

I episoden fortæller Ankersen også om en kaotisk tid i Esbjerg fB, der kom lige efter perioden i AGF. Sammen med nuværende holdkammerat Jacob Buus sætter de to EfB-spillere ord på, hvordan Esbjerg er på vej tilbage på sporet.

Herunder kan du også høre den nyeste episode.

Mest læste

Notifications

Notifikationer