Vallys uden sejr i fem kampe: Det er ikke optimalt i Brøndby
Det er kun et par uger siden, at Brøndby nærmest så ustoppelige ud, men nu har de ikke fået en sejr i deres seneste fem kampe.

Det er kun få uger siden, at Brøndby IF nærmest var udødelige, da de vandt fire af deres første fem kampe i mesterskabsspillet.
Siden da har de ikke vundet en eneste kamp, og de er uden sejr i deres seneste fem kampe.
Det betyder, at alt hvad der hedder mesterskabsdrømme er forsvundet.
I dag smed Brøndby igen point, da de i de døende minutter smed en føring mod FC Nordsjælland. Det er noget som Brøndby-profil, Nikolai Vallys, ikke er tilfreds med.
- Det er ikke optimalt i Brøndby. Vi vil gerne vinde, og vi vil især gerne vinde de store kampe, siger Nikolai Vallys til Campo og resten af den fremmødte presse.
Vallys gad ikke svare på, om de mange dårlige resultater påvirker i truppen.
- Jeg ved ikke, om det sidder i truppen, det må i vurdere. Jeg synes, at vi leverer en god præstation i dag, der er mange, som stepper op.
Brøndby indtager midlertidigt tredjepladsen i Superligaen. Den kan de dog miste igen, hvis Randers vinder med med mere end et mål mod AGF.
Vallys var i dag tilbage i Brøndby-truppen, efter en skade havde holdt ham ude af de seneste to kampe.
FC Nordsjælland
Brøndby IF
Nicolai Vallys












