Nartey-udvisning startede Brøndby-nedsmeltning mod FCN Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nartey-udvisning startede Brøndby-nedsmeltning mod FCN

FC Nordsjælland og Brøndby IF spillede 2-2 på Right to Dream-Park, hvor der var masser af drama, som bød på et rødt kort og én sen udligning

Frederik Alves bliver tiljublet af sine holdkammerater på Right to Dream Park, hvor han bragte Brøndby tilbage i kampen mod FCN med sin scoring til 1-1
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vigtige millioner var søndag på spil i Right to Dream-park mellem de to bronzeaspiranter FC Nordsjælland og Brøndby IF.

Udebaneholdet lå forud for kampen klart bedst i svinget til de eftertragtede medaljer, den dertilhørende plads i Europa og de millioner, der følger med europæisk deltagelse.

Men det var også et såret Brøndby-hold, som kom friske ind til kampen mod FC Nordsjælland med et hårdt derby-nederlag og en glippet pokalfinale i bagagen.

Så selvom FC Nordsjælland har langt op til bronzemedaljerne, så lever medaljehåbet stadig i Farum, så der var masser på spil kampen, hvor FCN formåede at drille den vestegnske bronze-aspirant.

Efter 30 minutter kom FCN først i front, da Sandre Walle Egeli fik prikket en fornem Mark Brink stikning forbi Patrick Pentz til 1-0 på Right to Dream-park.

En føring, der holdt lige knap ti minutter, hvor Frederik Alves headede bolden i mål på et indadskruet Daniel Wass-hjørnespark, og så var Brøndby tilbage i kampen og gik til pause med en vigtig omgang målmomentum.

Efter pausen kom der gang i sagerne på Right to Dream-Park.

Brøndby bragte sig foran med 1-2, efter Yuito Suzuki trådte på speederen i et veleksekveret ping-pong spil med unge Noah Nartey, som lagde bolden fint af til japaneren, der sparkede bolden i mål foran de mange medrejsende BIF-fans.

Selvsamme Noah Nartey kom kort tid efter i fokus på uheldigste vis, da han fik vist sit andet gule kort og dermed et rødt ét af slagsen af dommer Jens Maae.

Det satte Frederik Birks-tropper i en uheldig situation, hvor FC Nordsjælland pressede på for en scoring med en mand i overtal.

Og det pres effektuerede sig i en udligning med få minutter tilbage af den ordinære spilletid, hvor Stephen Acquah sparkede bolden i kassen til stillingen 2-2.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer