Selvom mesterskabet er afgjort: Liverpool og Arsenal er ikke gået på sommerferie
Nummer et mod nummer to, det plejer at være en kamp med alt på spil. I dag var det mest af alt æren, der blev spillet om.

Selvom Arsenal ikke matematisk har sikret sig Champions League, så skal meget gå galt, hvis londonklubben ikke spiller i det fineste selvskab næste sæson.
Liverpool er for længst blevet mestre, og lignede senest mod Chelsea et hold, der var gået på sommerferie.
Det var derfor mest æren, der var på spil, da Liverpool og Arsenal, ligaens første og andenplads, mødte hinanden.
Arsenal røg i midt ugen ud af Champions League, så det var dem, der havde mest at bevise.
Det skulle dog være Liverpool der kom stærkest fra start, da Cody Gakpo kunne stange mesterholdet i front.
Kun et minut senere kunne Luis Diaz prikke bolden i mål, efter et fornemt oplæg fra Dominik Szoboszlai. Liverpool gik til pause med en 2-0-føring
Det var et forvandlet Arsenal-hold, der kom ud til anden halvleg. Gabriel Martinelli udnyttede et flot oplæg fra Leandro Trossad, og så levede Arsenal igen.
Arsenal jagtede udligningen, og jagten betalte sig. Mikel Merino kunne følge op på en redning fra Alisson i Liverpool målet, og skabe balance i regnskabet.
Merino kom kort tid efter igen i fokus, men denne gang grundet kedelige omstændigheder. Han fik sit andet gule kort, og måtte forlade banen før tid.

Liverpool blev efter udvisningen det jagtende hold, og var i flere sekvenser lige ved at scorer, men målet udeblev.
Arsenal er nu to point fra at sikrer sig Champions League fodbold i næste sæson.
Deres andenplads er dog slet ikke sikker længere, der er nemlig kun to point ned til Newcastle.
Trent Alexander-Arnold kom på banen efter 67. minutters spil. Det var hans første optræden efter hans udmelding om, at denne sæson er han sidste på merseyside.
Se kampens højdepunkter i videoen øverst i artiklen:
Arsenal
Liverpool












