Links’ skade er Bachs chance: Mulighed for at vise sig frem Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Links’ skade er Bachs chance: Mulighed for at vise sig frem

Spilletiden har været knap for Tobias Bach i denne sæson, men senest mod FC Midtjylland spillede han fra start. En god kamp for den unge AGF’er, mener Uwe Rösler.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er sidst på sæsonen, og det kan ses på skadeslisterne.

I AGF har det betydet mangel på flere kernespillere fra sæsonen, herunder den sydafrikanske wingback, Gift Links.

Links blev mod FC Midtjylland erstattet af 21-årige Tobias Bach, der forinden sin startplads mod de danske mestre havde spillet ganske få Superliga-minutter i sæsonen.

Mens Gift Links ikke er til rådighed har Bach mulighed for at vise sig frem på den venstre wingback, og det kan være en god ting, siger AGF-cheftræner Uwe Rösler.

- Det er skidt med Gift Links, men det kan være en god ting for Tobias Bach, fordi han nu har en chance for at spille.

- I sidste kamp (mod FC Midtjylland, red.), af en der ikke har startet i nogen kampe denne sæson, så gjorde han det godt, siger Uwe Rösler til Campo og den fremmødte presse til AGFs træning torsdag.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Om Tobias Bach får genvalg til søndagens lokalopgør mod Randers FC må tiden vise.

Opgøret spilles på Ceres Park Vejlby med kampstart kl. 16:00.

AGF er aktuelt på sjettepladsen i mesterskabsspillet, mens Randers FC jagter tredjepladsen i tabellen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer