Kunne have vundet mesterskabet: Dagen ender som kæmpe fiasko i stedet Foto: Photo by Koen van Weel

Kunne have vundet mesterskabet: Dagen ender som kæmpe fiasko i stedet

Det kunne have været en stor dag i Ajax. I stedet er alt gået galt.

Wout Weghorst tydeligt skuffet.
Foto: Photo by Koen van Weel
Ajax
v v v t u
0 : 3
2.43
xG
0.75
Slut
NEC Nijmegen
u t v t u
S. Hansen
59'
B. Pereira
67'
S. Ouaissa
82'

Det kunne have været så godt - men endte så galt.

Inden søndagens kampe i Æresdivisionen havde Ajax en chance for at blive hollandsk mester i løbet af dagen.

Det krævede et nederlag til PSV og en sejr til Ajax. Ingen af delene gik i opfyldelse.

Senest har Ajax netop tabt med 0-3 hjemme mod undertippede NEC Nijmegen.

PSV var tidligere på dagen bagud med 2-0 ude mod Feyenoord, men diskede i anden halvleg op med et vildt comeback og vandt sin kamp 2-3.

Fair nok - Ajax kunne ikke længere sikre sig mesterskabet denne søndag.

Alligevel skulle Amsterdam-klubben klare sin opgave hjemme mod NEC Nijmegen, der ikke har mere at spille for i denne sæson.

Den opgave gik dog grueligt galt.

Stillingen ved pausen var 0-0, men da slutfløjtet lød havde gæsterne scoret intet mindre end tre gange.

Wout Weghorst tydeligt skuffet.
Foto: Photo by Koen van Weel

Summa summarum er, at Ajax i stedet for et hollandsk mesterskab nu kun har ét point ned til PSV på andenpladsen med to runder tilbage af den bedste hollandske række.

Mest læste

Notifications

Notifikationer