Kommentar: Aldrig har en oprykning været mere fortjent! Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kommentar: Aldrig har en oprykning været mere fortjent!

FC Fredericia er et forbillede for alle, der bevæger sig i og omkring elitefodbold.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var den irske nobelprisvinder i litteratur George Bernard Shaw, der engang sagde ordene.

I min tid har Real Madrid-træner Carlo Ancelotti brugt citatet:

- To ting definerer dig. Din tålmodighed, når du ingenting har, og din attitude når du har det hele.

Historien er fyldt med fodboldledere og investorer, der har fejlet på ovenstående parametre. Også i Danmark!

Men ikke i FC Fredericia.

Jeg kan finde de første 20 personer, der i hans sted ville have mistet tålmodigheden undervejs.

Siden 2001 har FC Fredericia spillet i NordicBet Ligaen og hvert år forsøgt at lave et setup, der kunne klare sig i toppen og sikre en oprykning.

Og flere af årene er oprykningen glippede undervejs eller helt kort før mål.

Alligevel har klubbens ledelse, hvor man kan ikke rose direktør Stig Pedersen nok for hans ro og vedholdenhed, holdt fast i at arbejde målrettet, fokuseret og sørge for en sund drift af fodboldklubben fra fæstningsbyen.

Giv mig kildekartoteket fra dansk fodbold, siden vi indførte professionelle tilstande, og jeg kan finde de første 20 personer, der i hans sted ville have mistet tålmodigheden undervejs.

Projekter som Lyngby, FC Nordjylland, FC Vestsjælland, FC Fyn og BK Frem endte med at gå konkurs, men andre klubber har også satset hårdt på succes, og efterfølgende gravet sig ned i endeløse og årelange problemer, før hverdagen er vendt tilbage.

Jeg var selv med til at dække BK Frems sidste kamp i 2009 i Hvidovre, inden spillerne erklærede klubben konkurs, som det også efterfølgende endte med på trods af flere redningsforsøg.

Der var ikke styr på en sk... i administrationen dengang. Og folk mistede sit arbejde.

Nu kan de til gengæld opjustere i Fredericia, for efter sommerferien venter den fornemmeste række herhjemme. Superligaen.

Og det har aldrig været mere fortjent med en oprykning, end den FC Fredericia hev i hus i aftes.

For vi har slet ikke talt om, hvor mange spillere klubben og dens cheftræner Michael Hansen skiftede i sommer i en større strategisk omlægning.

Flere end 10 spillere fik klubben ind på få uger og sagde farvel til lige så mange. Det er helt helt sublimt trænerarbejde, som heller ikke kan roses nok.

Champagne og øl står nu på menuen i Fredericia, hvor de fortjent går amok i weekenden. Men det bliver ikke på direktørkontoret hos Stig Pedersen.

Han kommer helt sikkert til at lave en fornuftig plan, de holder ved.

Det er det, han gør.

Og det er derfor, der aldrig har været så fortjent en oprykning.

Blandt FC Fredericias nye spillere i sommer var William Madsen (HB Køge), Daniel Kristjansson og Jonatan Lindekilde (FCM), Daniel Haarbo (FCK), Frederik Rieper, Asbjørn Bøndergaard og Oscar Fuglsang (SIF), Oscar Buch (Vendsyssel), Daniel Thøgersen (b.93), Jeppe Kudsk (Randers FC), Moses Opondo ( AC Horsens), Agon Mucolli (OB)....

Herunder kan du se et indslag, Campo lavede med FC Fredericia i juli måned, hvor Michael Hansen var i gang med at samle alle sine nye spillere i pre-season.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer